Holluf Pile Tornbjerg Idrætsforening
HPTI

Forældre/barn 3-4½ år


På dette hold er mor eller far med. Opbygningen af timen er forudsigelig og den samme hver gang. Gennem rytme og leg ønsker vi at styrke børnenes kropsbe-vidsthed. Vi skal sammen synge, hoppe, danse, trille, slå kolbøtter, lege samt styrke kroppens grovmotoriske udvikling på redskabsbanen. I løbet af sæsonen vil indholdet variere, og sværhedsgraden øges. Ikke alle børn udvikler sig i samme tempo, og på dette hold vil vi tage hensyn til og udfordre det enkelte barns niveau. Vi vil arbejde på at børnene i slutningen af sæsonen er trygge med gymnastikken og mere klar til at slippe mor eller far. Vi skal grine og have det sjovt sammen, når vi er til gymnastik.

Det er meget vigtigt for os at forældrene på dette hold deltager aktivt og meget gerne omklædte sammen med deres børn (gamacher, T-shirt og bare tæ-er/skridsikre strømper).

Som en del af timen forventes det at vi hjælpes ad med at rydde redskaberne væk.

Vi glæder os meget til at byde alle børn med deres forældre velkomne til den nye sæson.

Maks. 40 børn.

Instruktør: Instruktør søges.


Kontakt: Jeanette Müller Jensen, tlf. 4223 1449.

Tid og sted: Tirsdag 17.15-18.15  i Holluf Pile-Hallen.

Pris: 475 kr.


Yderligere oplysninger, se her.

 
Gå til forside
Bliv medlem
Skriv til os
Bliv medlem
Holluf Pile Tornbjerg Idrætsforening | HPTI | Nøglens Kvarter 12 - 5220 Odense SØ | hptiodense@gmail.com | CVR-nr. 30772326